Blog Image

Mit barn skal i krig

Om bloggen

Da Stefano fortalte mig, at han skulle udsendes til Afghanistan, anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Min verden gik i sort.

For at få afløb for alt det der rørte sig i mig, begyndte jeg at skrive mine tanker ned. Råt for usødet og absolut ikke noget jeg ønskede andre skulle læse! Men som tiden gik, blev det tydeligt for mig, at det jeg havde skrevet, kunne være en stor håndsrækning til andre familier, der kommer i samme situation som os, og ideen til en bog var født.
Når man skal sende sit barn i krig, opdager man sider af sig selv man ikke kender, der sker så meget i én og intet er som før.
Jeg håber at min bog kan være en hjælp til genkendelighed, og den kan hjælpe andre igennem den udviklingsproces det i høj grad også er at sende sit barn i krig.

På denne blog vil jeg skrive indlæg der relaterer sig til til det at være bagland til en udsendt soldat. Jeg tager udgangspunkt i bogen Mit barn skal i krig, da det er min historie. Jeg er meget åben for spørgsmål og kommentarer.

Så er det nu!

Mit barn skal i krig Posted on Thu, May 08, 2014 09:06:16

Det er en speciel følelse, når kroppen på alle tænkelige måder minder én om, at i dag er en helt særlig dag.

I dag udkommer min bog og jeg glæder mig afsindigt til at dele de tanker, følelser og oplevelser jeg havde før, under og efter Stefanos udsendelse. Erfaringer som andre måske kan tage med sig?!
De to sidste uger har været travle. Udover arbejde og familieliv har jeg haft travlt med at lave interviews med flere forskellige medier, og der er flere i vente.
Det er fantastisk med al den omtale af bogen, og jeg er meget taknemmelig!
Her til formiddag venter endnu et interview og derefter tror jeg, at jeg vil tage min mand under armen og smutte en tur til byen. Måske vi lægger vejen forbi en boghandler eller to bare for at se hvordan det ser ud, når bogen ligger dér. smiley
Jeg håber I vil tage godt i mod den!



Få budskabet ud!

Mit barn skal i krig Posted on Sun, May 04, 2014 15:31:42

Det var med sommerfugle i maven, da jeg her til morgen læste den første artikel om bogen i Politikens “Bøger”.
Artiklen er lavet på baggrund af et meget kort telefoninterview samt journalisten har læst bogen.
Selvom det er en okay artikel, så er jeg alligevel overrasket over hvor lidt der skal til før sammensætningen af ord, kan ændre betydningen af en sætning. Ingen kan på forhånd vide hvad journalisten har af forventninger til en bog, og i dette tilfælde, kan det da godt være, at min bog ikke er “stor litteratur”, men det er heller ikke meningen. Bogen er tænkt som en hjælp til andre, der skal sende deres barn i krig. Og måske som en generel øjenåbner til forældre, der skal slippe deres barn og vigtigst af alt; den skal kunne læses af alle!
Jeg må sige, at den side af medieverden er helt ny for mig, men alt i alt har journalisten formået at få mit budskab ud, og jeg kan kun håbe, at artiklen har vækket nysgerrigheden hos flere læsere.



En stor dag!!

Mit barn skal i krig Posted on Fri, April 25, 2014 22:17:37

Ved frokosttid tikkede en sms ind. Den var fra forlaget; “Din bog er kommet fra trykken og den er SÅ flot.”
Mit hjerte bankede hurtigere end normalt, da jeg sidst på eftermiddagen gik op ad trappen til Informations Forlag.
Sikken en dag. Hele min krop og mit sind er ét stort smil.
Selvom jeg godt vidste hvordan bogen kom til at se ud, så var det alligevel en fuldstændig vild oplevelse at stå med den i hænderne for første gang. Wau … Det er en flot bog! Faktisk kan jeg ikke sige mig fri for, at jeg blev meget rørt.
Mest af alt håber jeg, at bogen kan være en håndsrækning til andre, der står i samme situation, som vi gjorde for halvandet år siden. Den kan uden tvivl også læses af andre, der ikke skal sende deres barn i krig, for det er også en interessant bog om hvordan vi som mennesker tackler livets udfordringer.


Kan man starte weekenden på en mere perfekt måde? smiley


Bogen udkommer den 8.maj og vil være at finde hos bl.a. Arnold Busck. Den kan også bestilles hos Forlaget Information og på nettet.



Ideen til en bog opstår.

Mit barn skal i krig Posted on Sat, April 19, 2014 00:39:58

Da Stefano fortalte mig, at han skulle udsendes til Afghanistan, anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Min verden gik i sort. For at få afløb for alt det der rørte sig i mig, begyndte jeg at skrive mine tanker ned. Råt for usødet og absolut ikke noget jeg ønskede andre skulle læse!

Der var ingen i min omgangskreds, der tidligere havde sendt deres barn i krig, og jeg fornemmede hurtigt, at de havde svært ved at forstå hvor splittet jeg følte mig. Mange sagde, “Du kan da bare sige til ham, at han ikke må tage af sted … Du er jo hans mor!”
De forstod ikke at den beslutning var helt ude af mine hænder. Selv havde jeg allermest lyst til at låse ham inde og smide nøglen væk, og på samme tid vidste jeg inderst inde, at jeg blev nødt til at bakke ham op. Jeg anede bare ikke hvordan?
Computeren var rødglødende af alle mine forsøg på at finde noget materiale om at være bagland. Der var ikke meget at komme efter, og det der fandtes henvendte sig mest til ægtefæller og børn. Jeg læste det alligevel, for jeg havde et massivt behov for at høre om andres erfaringer. Brug for at vide hvordan de havde tacklet de tanker, følelser og frustrationer der opstår, når man skal sende sit barn i krig.
Forsvaret gør meget ud af at fortælle om hvor vigtig opbakningen fra baglandet er, for at soldaterne kan yde 100 %. Så det undrede mig, at mængden af informations materiale var så ringe.
På den baggrund blev det tydeligt for mig, at alt det jeg efterhånden havde fået skrevet, kunne være en stor håndsrækning til andre familier, der ville komme i samme situation som os, og ideen til en bog var født.
Når man skal sende sit barn i krig opdager man sider af sig selv man ikke kender, der sker så meget i én og intet er som før.

Jeg håber at min bog kan være en hjælp til genkendelighed, og den kan hjælpe andre igennem den udviklingsproces det i høj grad også er at sende sit barn i krig.



« Previous