Jeg har altid været et “sommermenneske”, men er blevet det endnu mere efter sidste år.

På denne tid sidste år var der ikke lang tid til Stefano kom på leave. Her er et lille uddrag fra bogen:
… “Ja, men så kommer Stefano snart hjem!” konstaterede han glad. “Lige dér.” Han pegede med kuglepennen på den 20., der havde ring om. Han drejede hovedet og så op på mig. Det var, som om han skulle være helt sikker.
“Ja, er det ikke dejligt?” svarede jeg, “sæt du hellere kryds over datoen i dag. Nu kan det ikke gå hurtigt nok.”
Han satte et kryds.
“Jeg glæder mig,” sagde han og gik ind i stuen.
Jeg kiggede på kalenderen. Tænk, at vi var nået så langt. 20 dage var jo nærmest ingenting. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile, men jeg vidste også, at dagene ville snegle sig af sted …Billedet; Kalenderen vi, især Noa, krydsede af i hver dag, mens Stefano var udsendt.