Hvad tænker du man som netværk, kan
gøre for at bakke op om de familier, der sender deres barn i krig?

Jeg vil blive meget glad for at høre
hvad andre tænker om dette emne. Vi er alle forskellige og har sikkert
forskellige meninger om hvad der er godt for os, men det kunne være
interessant, at få sat ord på.

Det kan være svært, at få den
nødvendig opbakning, man kan have brug for som bagland.

Jeg er ikke i tvivl om, at det også kan være
meget svært at finde ud af hvad man som netværk kan gøre for at
hjælpe, når “krisen” rammer i familien eller
vennekredsen. Men jeg ville ønske, at vi ikke var så
forskrækkede, for at komme tæt på, når nogen har det svært. Det
kan uden tvivl være svært for de involverede at sætte ord på det de har brug for og særlig svært kan det være at bede om hjælp
eller en skulder at græde ud ved. Men hvad kan man som netværk selv
gøre?

Da min søn valgte at drage i krig,
opdagede jeg hvor forskelligt folk i min omgangskreds reagerede på
det, og jeg fandt hurtigt ud af med hvem jeg kunne dele mine tanker
,og hvornår det var bedst at tie stille.

Nogle i min omgangskreds forsvandt
lidt ud i periferien, fordi de havde svært ved at håndtere alt det
min familie og jeg gik igennem, og ikke vidste hvad de skulle stille
op. Andre kløede på med positive
bemærkninger som, “Der sker ikke noget … Han kommer hjem
igen … Du skal ikke være bekymret …” Men ikke desto mindre
blev jeg som mor/pårørende nødt til at forholde mig til alle
aspekterne af udsendelsen. Inklusiv at det for min søn var med livet
som indsats!

Heldigvis var der også nogle, der
forstod at lytte! Bare lytte. På alle mulige og umulige tidspunkter.
Det var dét jeg havde jeg brug for, da jeg skulle finde hoved og hale
i alle de tanker og følelser, der fyldte mig. Jo flere gange jeg
fortalte om det, jo bedre kunne jeg forholde mig til det. Personligt
havde jeg ikke brug for, at nogen beroligede mig eller kom med
“løsninger” på min krise.

Så jeg takker af hjertet dem i min
omgangskreds, der forstod det, og som lyttede til de samme sætninger
igen og igen.