Det er en speciel følelse, når kroppen på alle tænkelige måder minder én om, at i dag er en helt særlig dag.

I dag udkommer min bog og jeg glæder mig afsindigt til at dele de tanker, følelser og oplevelser jeg havde før, under og efter Stefanos udsendelse. Erfaringer som andre måske kan tage med sig?!
De to sidste uger har været travle. Udover arbejde og familieliv har jeg haft travlt med at lave interviews med flere forskellige medier, og der er flere i vente.
Det er fantastisk med al den omtale af bogen, og jeg er meget taknemmelig!
Her til formiddag venter endnu et interview og derefter tror jeg, at jeg vil tage min mand under armen og smutte en tur til byen. Måske vi lægger vejen forbi en boghandler eller to bare for at se hvordan det ser ud, når bogen ligger dér. smiley
Jeg håber I vil tage godt i mod den!